En klart formuleret mission er inspirerende for dig selv og dine omgivelser. Kan du formulere din mission klart? Får du energi når du tænker på den? Giver den andre lyst til at støtte dig eller til at nå (jeres) fælles mål?
En god mission er mere end en fornemmelse du har for dig selv. Det er en klart formuleret retning, som du bruger dagligt til at guide dig selv – og lede andre.
Mennesker med usædvanlig klarhed om deres mission og evnen til at formidle den med autoritet, troværdighed og smittende begejstring kan flytte mennesker og holdninger.
Tænk på Gandhi. Mother Theresa. Martin Luther King. John F. Kennedy. Har du hørt Kennedys tale fra 1962 om hvor vigtigt det var at få en mand på månen inden årtiets udgang?
- Kennedy taler med humor, autoritet og relevans for sine tilhørere.
- Talen var rent faktisk var med til at ændre verdens gang ved at skabe folkelig opbakning til NASA og inspirere verdens dygtigste forskere og videnskabsmænd til at opsige deres jobs i den private sektor og søge dertil (og der blev dermed sat verdensrekord i attraktivitet for offentlige arbejdsgivere).
- Kennedy viser sin forståelse af missionens inderste væsen: Den er en udfordring som vi tager imod fordi den får det bedste op i os.
But why, some say, the moon? Why choose this as our goal? And they may well ask why climb the highest mountain? Why, 35 years ago, fly the Atlantic? Why does Rice play Texas?
We choose to go to the moon. We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win, and the others, too.
Der bliver talt meget om at gøre en forskel. Hvad vil du gøre? Har du klarhed over din mission? Spørg dine medarbejdere, din chef, dine venner og din familie. Hvad siger de at du brænder for? Tager din mission dig selv og andre i den retning du ønsker?
Formuler din mission skarpt. En eller to sætninger, der husker dig på hvad du vil og som inspirerer dig selv og andre.