Hvornår har du sidst gjort status på dig selv? Vi er rigtig dygtige til at gøre status og tage imod feedback på nogle områder og til at holde uønskede realiteter i arms længde i det daglige. Der er så meget vi ikke har tid til “Jeg har simpelthen for travlt til at træne i øjeblikket”. Eller har du? Hvornår har du sidst set på hvad du egentligt bruger din tid til? Lær hvordan du kan få en time mere om ugen. Helt gratis! Og tænk over hvad du bruge den til :-) Tag et kig på hvordan du bruger din tid i dag: Hvor meget tid bruger du på ting der passer ind i disse fire kategorier:

- Zonen: Udvikling, tilfredsstillelse og restitution
(Vigtigt, men haster ikke) - Krav: Spænding, vigtighed og måske også stress
(Vigtigt og haster) - Forstillelse: Spildt arbejde og måske også stress
(Haster, men ikke vigtigt) - Distraktion: Tidsspilde – eller distraktion fra andre gøremåll
(Ikke vigtigt, haster ikke)
Vær nøjeregnende og skriv ned nøjagtigt hvor mange timer du har brugt i hver kategori.
Og vælg så hvad der skal ændres.
Zonen: Tilfredsstillelse: Vigtigt, men haster ikke
Hvilke ting har du gjort i denne uge, som du ikke var nødt til, men som du valgte at gøre fordi du fandt dem vigtige? Ting som udvikler dig. Ting som skaber langsigtet værdi for din organisation og dig selv. Ting som gør dit familieliv bedre. Ting som udvikler dig eller lader dine batterier op.
Hvor mange timer har du brugt i Zonen i den sidste uge. Hvad er dine yndlingsaktiviteter i Zonen?
Krav: Vigtigt og haster
Hvad har du i den sidste uge gjort, som både var vigtigt og hastede? Som ikke kunne vente længere? Tænk på hvad det gør ved dig. Det er spændende. Det er meningsfyldt. Men hvor meget af det kunne du have taget i opløbet mens det endnu ikke hastede? Hvor meget af det tager tid fra det der er allervigtigst?
Hvor mange timer har du brugt i Krav i den sidste uge? Hvad fylder mest? Er der noget du kan flytte og tage i opløbet? Hvor du kan være mere proaktiv? Er der noget af det som er vigtigt fordi det giver dig et kick eller i det mindste mere energi?
Forstillelse: Ikke vigtigt, men haster
Hvad har du gjort den sidste uge, som du ikke behøvede? Som du bagefter fortrød, fordi andre burde have gjort dem, eller fordi de, når de kom til stykket, var unødvendige? Tænk på at tage telefonen, mens du er i gang med noget vigtigt. Eller liiige tjekke e-mail en ekstra gang og blive afbrudt fra det du var i gang med. Denne kategori hedder forstillelse fordi det er den vanskeligste at indrømme for sig selv. Når noget haster, er vi nemlig rigtigt gode til at bilde os ind at det også er vigtigt. Men er det også din mission?
Hvor mange timer har du brugt på at gøre ting, der virkede vigtige (og måske var det for andre), men ikke var det for dig?
Distraktion: Ikke vigtigt, haster ikke
Hvad har du gjort den sidste uge som hverken gav dig energi, afslapning eller mening? Har du små tidsrøvere? Ting som du spilder din tid og energi på? Opgaver, personer eller aktiviteter som du ville øge din energi og frigøre værdifuld tid ved at skære ned på. Tænk fjernsyn, magasiner og ligegyldige samtaler. Bemærk at kvalitetsafslapning er Zonen – det giver dig energi, mens dårlig afslapning ligger i distraktion. Hvor mange timer har du i sidste uger brugt på distraktioner og hvad er dine typiske distraktioner?
Hvis du er klar over din mission; hvad du brænder for, hvad du vil bidrage med og hvordan du skaber energi og overskud for dig selv og andre, ja så ved du også godt hvor du ved at ændre få ting i dit liv – ved at fokusere og mærke efter hvad tiden gør med – at du kan øge din produktivitet og arbejdsglæde markant. Jeg har selv lavet øvelsen flere gange og har hver gang fundet ting der overraskede mig at jeg spildte tid på – og ting jeg ønskede at gøre oftere. Alene bevidstheden om at holde regnskab over om det du er i gang med vil gøre at du bruger mere tid på det du finder vigtigst.
