Anerkendende 360-graders analyser
Traditionelle 360-graders analyser kan være et tve-ægget sværd når det anvendes som redskab i tilbagevendende måling af ledere og som en integreret del af udviklingsforløb.
Der er ofte fokus på fejl og mangler, frem for styrker og ressourcer.
Vi har derfor udviklet en unikt anerkendende 360-graders analyse, der tager udgangspunkt i styrker, engagement, energi og arbejdsglæde.
Vores 360-graders energibarometer giver modtageren en stærk mulighed for at se sig selv gennem andres øjne og udvikle sin evne til at skabe energi, engagement og arbejdsglæde omkring sig.
Den omfatter fire selvstændige kategorier:
- Fysisk energi (selvevaluering af egen energi, overskud og sundhed – herunder alenetid, pauser og fysisk, følelsesmæssig og mental restitution).
- Følelsesmæssig energi (selv- og respondentevaluering af følelsesmæssig intelligens, relationer og glæde).
- Mental energi (selv- og respondentevaluering af fokus, kreativitet, time management og udvikling).
- Spirituel energi (selv- og respondentevaluering af evnen til at skabe mening for sig selv og andre, sammenhæng og erkendelse af værdier og klarhed over egne og andres mål).
Vores 360-graders energibarometer er unikt på flere områder:
- Den måler energi og styrker og er dermed funderet i positiv psykologi og rettet mod at hjælpe deltageren frem for at fremhæve deres fejl.
- Den leveres udelukkende som en integreret del i et udviklingsforløb – enten som del af vores kurser eller workshops eller et individuelt coachingforløb, hvilket sikrer at modtageren opnår positiv læring og udvikling.
- Den er specielt udviklet til danske og skandinaviske forhold og leveres både på dansk og på engelsk.
- Den er fokuseret på energi og styrker og er derfor ikke-truende for de personer der giver feedbacken.
I andre tests forsøger man at gøre truende og konfronterende spørgsmål ufarlige ved hjælp af anonymitet for respondenterne.
Her er de også anonyme, men spørgsmålenes sigte og udformning giver respondenterne lyst til at hjælpe modtageren ved at give ærlig feedback. - Der er flere respondentkategorier:
Overordnet, kollega/sideordnet, medarbejder/underordnet og privat/familie.
Sidstnævnte er personlig og frivillig og øger udbyttet enormt. De ting som de private relationer også påpeger som udviklingsområder og styrker bliver for alvor overvejet. - Læring og selvrefleksion er integreret i 360-graders-energibarometeret, da modtageren også evaluerer sig selv og tager stilling til afvigelser og hvilke spørgsmål og temaer der er relevante.
360-graders energibarometeret er unikt fordi det giver positive, varige adfærdsændringer hos modtagerne.
Det er et gennemprøvet og meningsfyldt værktøj, som vi til dato har haft langt over 10.000 respondenter til at besvare for over 1.000 ledere.
Afrapporteringen er en 60 sider lang individuel rapport der indgår i gruppe- eller individuelt tilrettelagte forløb på uddannelse, kurser og coaching i Ørsted Udvikling & Ledelse.